Header Photo  
3-værelses lejlighed i Cola di Lazise  
 

 
Citrusfrugt     Vindruer      Oliven


 

Lejlighed m. have




Køkken og spisekrog




Soveværelse




Værelse med køjeseng


 


Ferielejlighed ved Gardasøen

Vi disponerer over 3-værelses lejligheder i byen Cola di Lazise.
Lejlighederne er beliggende i Residence “Borgo Antico” 2 km fra Gardasøen og 3 km fra Lazise centrum.

Faciliteter

Grundplan

Borgo Antico er en nyopført rækkehusbebyggelse, som falder smukt i tråd med den øvrige arkitektur i Cola di Lazise. Lejlighederne er indrettet med to rummelige soveværelser samt et stue/køkken opholdsrum og kan accomendere op til 6 personer.
Sovepladserne består af et soveværelse med dobbeltseng samt et værelse med to sengepladser i køjeseng. Desuden er lejligheden forsynet med en udtræksseng samt en sofa i stue/opholdsrummet, der også kan fungere som soveplads.
Lejlighederne er møbleret enkelt og er udstyret med fjernvarme til de kolde perioder.
Et funktionelt køkken-hjørne i opholdsrummet giver sammen med, enten en balkon eller en haveterrasse, de optimale betingelser for et praktisk, hyggeligt (og billigt) ophold.

Lejligheds typer

Der er to typer lejligheder. Lejlighederne i stueetagen har terrasse og en lille græsplæne tilknyttet. Medens lejligheden på 1. sal er forsynet med balkon, til begge sider.

Sovepladser og antal beboere

Af hensyn til opredning med sengetøj osv. bedes du ved bestillingen oplyse hvor mange personer I planlægger at være.

Skiftedag

Under normale omstændigheder er der "skiftedag" om lørdagen. Således at nøgler afleveres inden kl. 10 og nye gæster kan rykke ind fra klokken 16. Har du behov for ankomst eller afrejse på et alternativt tidspunkt, skal vi aftale det særskilt.

Parkering og pool

Residence Borgo Antico har egen swimmingpool og til hver lejlighed er der tilknyttet en privat parkeringsplads.

Husdyr

I en enkelt af lejlighederne må husdyr gerne medbringes. Det skal oplyses og aftales i forbindelse med bestillingen.

Medbringes

Lejepriserne inkluderer sengetøj, så du ikke skal besværes med transport eller leje af linned.

Lejlighederne er udstyret med møbler og service til 6 personer. Men I skal selv medbringe håndklæder og viskestykker.

Vejret

Se vejret de næste 14 dage