Området ved Gardasøen er et eldorado
for cyklister. På hovedvejen rundt om søen er der en konstant
trafik af folk på cykel. Dels benyttes området til træning
af mange cykelsportsentusiaster, men også af familier på
udflugt.
Cykelbutikken Los Locos Bikeshop udlejer cykler til det formål
du end måtte have. Ekspedienterne i bikeshop'en er uddannet
naturguider og vil også kunne hjælpe med at planlægge udflugter
og cykleruter.
Omkring den sydlige ende af søen er landskabet fladt
med småbakker. Fra
byen Garda og nordpå, er der bjerge med relativt stejle vejforløb,
ofte i kombination med en spektakulær udsigt over søen. Den
Danske professionelle cyklerytter Michael Rasmussen bor 2
km. fra Colá og har netop valgt at bosætte sig her på grund
af de optimale træningsbetingelser.
Svævebanen ved Malcesine til Monte Baldo er et "Mecca" for
mountainbikere. Fra svævebanens top er der udlagt spor med
varierende sværhedsgrad og længde. Såvel rutinerede mountainbikere
som novicer på lejede cykler vil kunne finde passende udfordringer.
En udflugt fra toppen af Monte Baldo til Garda
og langs søen hjem til Lazise er i "verdensklasse"!
|